---

---

Klinisk og Eksperimentel Ernæring

 

 

  

       Faggruppesekretær  
       Bente Rams

 

       Telefon: 353 32487

       E-mail:      

 

       Medarbejdere i gruppen            

 

 

Hvad omfatter forskningen?
Klinisk ernæring har fokus på ernæringen af patienter. Syge individer har andre ernæringsbehov end raske, fordi sygdom og medicinsk behandling kan medføre spiseproblemer (kvalme, appetitløshed, synke- og fordøjelsesproblemer) og fordi kroppens metabolisme (omsætningen af føde) kan være ændret. Ernæring kan indgå som en del af sygdomsbehandlingen ved både kroniske og akutte tilstande, og kostomlægning kan være et væsentligt led ved forebyggelse af tilbagefald (sygdomsrecidiv).

 

Kontrollerede undersøgelser på patienter er vanskelige. Til at støtte forskningen på mennesker anvender faggruppen både celle- og dyremodeller for udvalgte sygdomme.  Denne forskning (eksperimentel ernæring) fokuserer på brug af grise som modeller for lever- og mave-tarmsygdomme hos børn og voksne.

 

Indenfor klinisk ernæring på patienter, søger vi at besvare følgende spørgsmål: 

• Hvilke ernæringsrelevante ændringer optræder ved de enkelte sygdomme? 
• Hvad er årsagerne til appetitløshed under sygdom?
• Hvad er virkningerne af ernæringsterapi på sygdomsforløb og patienters livskvalitet? 
• Hvad er virkningerne af forebyggende kostomlægning på sygdomsforløbet? 
• Hvad er virkningerne af kosttilskud, herunder vitaminer, mineraler, proteindrikke, naturpræparater?

Indenfor den eksperimentelle kliniske ernæring søger vi at besvare følgende spørgsmål: 

• Næringsstoffernes optagelse hos fostre, nyfødte og i løbet af livets første fase. 
• Diætens indflydelse på betændelsestilstande i tarmen efter fødsel og afvænning.
• Forskellige diæters indflydelse på lever- og tarmfunktion efter operationer.
• Positive og negative virkninger af parenteral (intravenøs) ernæring i forhold til enteral (oral) ernæring. 
• Positive og negative virkninger af tarmens bakterier på ernæring og sundhed.

Hvem er vi?
Gruppen er startet i 2006 og omfatter 2 professorer, 1 professor på deltid, 2 lektorer, 1 adjunkt, 1 post doc, 1 videnskabelig assistent, 9 ph.d. studerende, 2 bioanalytikere, ½ sekretær og ½ servicemedarbejder. Gruppen ledes af professor Per Sangild.
 
Hvem samarbejder vi med, og hvordan arbejder vi? 
Der iværksættes løbende nye projekter indenfor emnekredsen, klinisk og eksperimentel ernæring.

Indenfor den kliniske patienternæring samarbejdes tæt med hospitaler i hovedstadsområdet særligt Rigshospitalet. I de eksperimentelle studier samarbejdes centralt med en række indenlandske partnere (Rigshospitalet; Odense Universitetshospital; Panuminstituttet; Veterinærinstituttet; Biocentrum; DTU) og udenlandske institutioner (Childrens Nutrition Research Centre, Houston; Mississippi State University; University of Hong Kong).

 

Indenfor den eksperimentelle kliniske ernæring udføres der mange studier på sygdomstilstande i dyr (primært grise) og isolerede celler og organer (primært fra tarmen). Vi forsøger at koble viden fra patientstudier til modelstudier på dyr og celler.

 

PhD grader opnået indenfor gruppen (siden 2005)

• Charlotte Bjørnvad (dyrlæge): “Ernæring af den kompromitterede tarm”, 2005
• Thomas Thymann (dyrlæge): “Ernæringsmæssige og fordøjelsesmæssige forandringer omkring fødsel”, 2006.
• Stine Brandt Bering (kandidat i Human Ernæring): “Virkningen af Lactobacillus Plantarum 299V og mælkesyre på tilgængelighed af jern”, 2006.
• Richard Harvey Siggers (kandidat i Landbrugsvidenskab): “Virkningen af bakteriel kolonisering på vækst og udvikling af den præmature tarm", 2007.
• Jayda Lee Ann Siggers (kandidat i Ernæringstoksikologi): “Ernæring, mikroflora og immunsystem interaktion i præmature nyfødte”, 2009.

Nuværende PhD studenter og deres arbejdstitel

• Lene Holm Jakobsen (kandidat i Klinisk Ernæring): ”Effekt af øget protein indtag på fysiologisk funktion”
• Malene Skovsted Cilieborg (kandidat i Human Ernæring): “Probiotika i det tidlige liv”
• Janice Marie Sorensen (kandidat i Klinisk Ernæring): ”Model for udvikling af funktionelle fødevarer til underernærede patienter”
• Andreas Vegge (dyrlæge): “Udvikling af dyremodeller for patienter med kompromitteret mave-tarmfuktion”
• Pernille Lund (læge): “Kolostrum anvendt som terapi til patienter med kort-tarmssyndrom”
• Michael Ladegaard Jensen (dyrlæge): “Dyremodeller for patienter med nedsat tarmfunktion”
• Mette Viberg Østergaard (kandidat i Human Biologi): “Ernæringsmæssig behandling af tarmbetændelse med fokus på fostervæske”
• Kia Halschou Hansen (kandidat i Klinisk Ernæring): “Disakkaridaser, kulhydrater og insulin resistens”
• Peter Pontoppidan (læge): “Ernæring af børn med cancer”

Tidligere og nuværende tæt tilknyttede PhD studenter (indskrevet ved andre institutioner men med en stor andel af arbejdet på LIFE i gruppen)

• Hanne Møller (kandidat i Molekylær Biologi): “immun-modulerende virkninger af mælkens bioaktive stoffer på tarmens immunsystem”
• Ann Cathrine Støy (kandidat i Human Ernæring): “Kolostrum til kompromitterede tarme”
• Lise Aunsholt (læge): “Kolostrum til brug i pædiatriske patienter med kort-tarmssyndrom”
• Els Van Haver (dyrlæge): “Stereologisk analyse af tarmen I forbindelse med tarmbetændelse hos nyfødte”
• Marijke Oste (dyrlæge): ”Immunhistokemisk analyse af den præmature nyfødte ernæret på mælkeerstatning”
• Ping Ping Jiang (kandidat i kemi): “A proteomisk analyse af tyndtarmen hos præmature nyfødte”.
• Chet Liangqiang (kandidat i Landbrugsvidenskab): Virkninger af tidlig fødsel, lav fødselsvægt og vækstfaktoren GLP-2 på den umodne tarm”.