En studerende fortæller

Nu sidder du måske og tænker: Human... hva` for en fisk?? Det tænkte jeg, men blev hurtigt klar over, at det var en uddannelse, der bare måtte prøves, og det har jeg ikke fortrudt. En del af kvaliteterne ved studiet ligger i et lille hold på ca. 30 studerende, hvilket giver en tæt kontakt til underviserne (samt studiesekretæren Bodil, der kender alle de studerende ved navn!) Undervisningen lægger meget vægt på humane studier og er meget samfundsmæssig relevant. Dertil kommer selvfølgelig alle de andre kvaliteter, der følger med KVL så som Campusnet, hvor alt kommunikation om undervisningen i de enkelte fag foregår, og hvor du kan finde power points inden forelæsningen, gode faciliteter for de studerende som grupperum og gratis print, den berygtede fredagsbar ”A-vej”, og ikke mindst er KVL et internationalt universitet med mange internationale studerende og gode muligheder for, at tage et semester eller to i udlandet.

 

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg forholdsvis let kunne komme til Canada og læse, og som nyuddannet er det jo ikke dårligt at have lidt udlandserfaring med i bagagen. Så i august 2005 fløj jeg over Atlanten. Canadiere er et meget åbent og venligt folkefærd, og hvad der startede med at være et ophold mest tiltænkt at forbedre mine engelske sprogkundskaber, forvandlede sig hurtigt til et tæt samarbejde med studerende og ansatte på ”Department of Human Biology & Nutritional Sciences” på University of Guelph. Inden længe var jeg involveret i et stort humant studie om effekten af fiskeolie på risikoen for hjerte-karsygdomme hos overvægtige mænd, og hvorfor ikke springe direkte ud i specialet, nu jeg havde et super spændende projekt.

 

På Human Ernæring, KVL, var det ikke svært at overtale dem til at jeg kunne starte speciale i udlandet, så nu arbejder jeg i laboratoriet og er ansvarlig for forsøgspersoner, analyser osv. Studiestrukturen her er lidt anderledes end i Danmark, da de fleste slutter deres uddannelse efter deres bachelor. Det er ikke alle, der kan blive optaget som kandidatstuderende, men er man først det, er det til gengæld let at få en PhD. Så at være kandidatstuderende i Canada, kan lidt sammenlignes med at være PhD studerende i Danmark. Det er noget af en udfordring, men kontakten mellem studerende og professorer er tilsvarende tæt, så man føler sig i gode hænder. Desuden er der fulgt adskillige fester hos min professor samt skitur og julefrokost med, så mine nye kontakter er både på et formelt og personligt plan.

 

Det, at studere et år i Canada har ændret ikke bare min opfattelse af ernæring, men hele min opfattelse af mange andre folkeslag. Canada er et multikulturelt land og canadierne har derfor udviklet en helt fantastisk evne til at være åbne og imødekommende over for nye mennesker såvel som nye udfordringer. Fra et ernæringsmæssigt synspunkt har det været interessant at følge et land med så tæt kontakt til USA, hvis fedmeudvikling de fleste vestlige lande følger med et par års forsinkelse. Jeg har oplevet en helt anden kultur omkring mad og måltider, der mere er noget, der skal overstås – og helst hurtigt – end noget, der skal nydes. De bliver meget imponeret, når jeg laver middag til dem Så ud over selv at få noget godt at spise, er det også en let måde at få nye venner på :).

 

At være i udlandet har givet mig mod på endnu flere udfordringer, og jeg glæder mig til at komme hjem og forsøge at implementere min viden i det danske samfund. Sammenlignet med USA og Canada har vi mange værdier og traditioner, der er værd at bevare. Den høje forekomst af overvægt i USA og Canada har givet mange ernæringsrelaterede jobmuligheder, og med vores tendens til at slægte disse lande på (på både godt og ondt), er jeg ikke i tvivl om, at der også i Danmark vil blive brug for mange ernæringseksperter i fremtiden.